ALBAN
Vi har aldrig forholdt os sandfærdigt til virkeligheden. Vi kan ikke, da virkeligheden er for voldsom...for brutal. I stedet overlever vi på at skabe fortællinger. Vi finder på historier, som intet har med virkeligheden at bestille...og vi ved inderst inde godt, at de ikke har det, men hvis ikke vi skabte disse fortællinger for vort eget indre, ville vi bukke under for den barske virkeligheds slag i vort ansigt.
”proveniens” ligger på strækningen mellem fakta og fiktion.

ZOE TATI
Det falske dokument bringer os i vildrede, og efterhånden som løgnens frejdighed eskalerer, tvinges vi til at opgive den dokumentariske fortolkningsramme. Undervejs mellem fakta og fiktion gives en æstetisk oplevelse. Forførelse og løgn hænger sammen.
Den legende løgn bliver et arbejdsfelt, hvor jeg kan demonstrere den skrøne, jeg udvikler. Denne løgn har også en terapeutisk kraft, som er knyttet til frihed og humor.

ALBAN
At sample og citere er vores måde at skabe nye identiteter og verdner på. I ”Proveniens” er det lånte ikke tildækket, men tilrettelagt.

ZOE TATI
Der findes et fint ord for genbrug af det allerede formede materiale, kompilation. Oplevelsen er henvist til beskueren, hvor den fotografiske registrering er afløst af en historisk konstruktion- i”Proveniens” en selvbiografisk historie.

ALBAN
Familie er ikke noget, man har valgt. Man kan ikke vælge sin familie til?
Man kan kun vælge den fra!

ZOE TATI
Det er kynismen, jeg er opvokset med, og kender fra mit eget søskendeforhold, hvor mønstret fortsætter. Det er i mine tanker det største af svigt; hvis jeg ikke får forhindret mønstret i at gentage sig mellem de børn, jeg en dag selv får. Udstillingens tre sidste billeder beskriver fænomenet familie i mit perspektiv: familie og tab, familie og længsel samt familie og fiktion.

ALBAN
Med stor omhu har du rodet igennem bunken af 2nd hand familiealbum for at rekonstruere sådan som du forestiller dig, virkeligheden ligeså godt kunne have set ud...og måske er denne virkelighed en meget mere personlig og ømtfølt virkelighed end den virkelige. Fotografierne har tabt deres proveniens, skriver du.

ZOE TATI
De har tabt deres oprindelige intention/referance og præsenterer nu alene et billede med en kvinde i en kjole etc. Fotografierne er dog stadig repræsentanter for en tid, vel omkring 1970, hvor jeg selv bliver født, og hvor fravælgelsen af søskende er gået i gang. Fotografierne kan - ikke at forglemme - jo godt være af min familie, jeg har jo svært ved at genkende dem.

ALBAN
Det enkelte fotografi har ingen oprindelig sammenhæng med de andre, men samlet bliver de alligevel til en hel familie, som ligner alverden og ingenting; de bliver stående som et livsudtryk for den, der var forelsket i dem og samlede dem.

ZOE TATI
Ja, det er det, der sker, når jeg klunser og finder noget, jeg ikke søgte. Det er, som om det fundne føles familiært.

ALBAN
Du har tildelt dig selv det 20. århundredes historie ved at insistere på et vidt forgrenet stamtræ, der rækker tilbage i tiden.

ZOE TATI
Man kan sige, det handler ikke så meget om virkeligheden, men om fortællingen om den. Jeg kan godt lige ordet genfortælling.

Zoe Tati arbejder og bor i København

Alban er komponist og bor i København